Plan mod vold i skolen har ligget klar i fem år uden at blive brugt

I fem år har der ligget en færdig plan for en større indsats mod vold i skolen, men det vidste undervisningsministeren tilsyneladende ikke. I april sagde han, at han ikke troede, at handlingsplanen mod vold var færdig, men ifølge en aktindsigt, som Folkeskolen har fået, viser det sig, at den har været færdig siden 2019.

Den daværende undervisningsminister, Merete Riisager (LA), siger, at den op til valget i 2019 lå klar, men at det var svært at få politisk opbakning til noget, der var "så relativt kontroversielt" op til valget. Hun fik igangsat en undersøgelse af vold mod lærere og pædagoger, og handlingsplanen var næste skridt. Det var dog "tabubelagt at tale om", siger hun til Folkeskolen.

Den nuværende undervisningsminister, Mathias Tesfaye (S), siger, at der er flere gode tanker i planen, og at han "har bedt ministeriet om at arbejde videre med nogle af forslagene". 

"Handlepligter" og "genopbyggelige aktiviteter"

Flere af tiltagene er de samme, som Mattias Tesfaye (S) siden Borupsagen har bebudet, at der er behov for. Blandt andet har der været ønske om at give skolerne øgede muligheder for at sanktionere voldelige elever, skriver Folkeskolen. 

I handlingsplanen fra 2019, der hedder ’Tryghed i skolen - 10 indsatser til forebyggelse og bekæmpelse af vold og trusler i folkeskolen’, indgår fx øgede muligheder for skolelederen til at bortvise elever for at pålægge "handlepligter" til forældre eller "genopbyggelige aktiviteter" til elever. 

Derudover står der i udkastet til handlingsplanen, at omfanget af vold og trusler mellem elever skulle afdækkes, at der skulle etableres en national task force, der kunne rykke ud til skoler med særligt store problemer, og at der skulle oprettes en hotline med rådgivning til lærere og pædagoger, der har været udsat for vold og trusler.